Sådan sender du beboernes forbrugsopgørelser digitalt

Når du har fået besked om, at dit fordelingsregnskab er klar i Techem Administrator Portal, har du mulighed for at videresende beboerens forbrugsopgørelse direkte i en mail via Portalen. Har du tilkøbt Techems Beboerapp, har du også mulighed for at frigive forbrugsopgørelserne, så beboerne kan tilgå dem via app'en.

Gå til Dokumentarkivet og klik ind på den afregningsperiode, du ønsker at distribuere opgørelserne for.
image.png 763.28 KB

Bemærk: Hvis du ikke allerede har gjort det, har du her mulighed for at registrere beboernes e-mailadresser. OBS! Kontroller at e-mailadresserne er korrekte, så du er sikker på, at de når frem.

Her har du nu 2 muligheder - 1. Send forbrugsopgørelser og 2. Frigiv forbrugsopgørelser
image.png 156.26 KB


1. Send forbrugsopgørelser 


Tilføj her en besked til beboerne til den mail, hvor forbrugsopgørelsen er vedhæftet. OBS! Når du klikker på Send forbrugsopgørelser, vili forbrugsopgørelsen, udover at blive sendt til beboerne pr. mail, også blive frigivet til dem i Beboerapp'en, hvis denne tjeneste er tilkøbt til ejendommen.

Bemærk: Du kan klikke på Send test-mail til …,, hvis du ønsker at se et eksempel på, hvad der vil blive sendt til beboerne.

image.png 1.39 MB

Efter udsendelse pr. mail, kan du under Status se, om mailen er gået igennem til modtageren.

Bemærk! Der kan gå et par minutter, før meldingen fra mailsystemet går igennem til portalen. Derudover skal du efter udsendelsen opdatere siden, evt. ved brug af F5 tasten, for at genindlæse siden og se aktuelle Status.

image.png 315.2 KB


Kan én eller flere af de e-mails, du har sendt ud ikke leveres hos beboeren, modtager du en e-mail, med oplysninger om hvilke e-mails der er fejlet. Du har nu mulighed for, at gå ind og gensende forbrugsopgørelserne til lejerne via Send-knappen ud for den enkelte lejer.

Er der beboere, hvor du ikke har en e-mailadresse, kan du klikke på beboerens navn. Dermed åbner forbrugsopgørelsen direkte i et vindue. Du kan nu printe opgørelsen. Klikker du på ikonet helt til højre udfor beboerens navn, får du mulighed for at downloade den.
Billede 8.png 142.38 KB


2. Frigiv forbrugsopgørelser


Brug denne knap, hvis du ønsker at beboerne IKKE skal modtage en e-mail med forbrugsopgørelserne, men at de blot skal frigives til dem i Beboerapp'en. Forbrugsopgørelser der er frigivet til beboerne i Beboerapp'en, vil under Status fremgå som Frigivet.
Hjalp denne artikel dig?